Guldalderen
Romantikkens billedkunst
Billedkunsten i 1800-tallet bliver kaldt for guldalderen. Danmark var i økonomisk krise, landet havde mistet Norge og hele sin flåde. Som modreaktion på danskernes hverdag med statsbankerot og tabte krige forsøgte kunstverdenen at romantisere Danmark i et forsøg på at opretholde en fællesskabsfølelse og ikke mindst en national stolthed.
Selvom de fattige blev fattigere på grund af Danmarks økonomiske forhold, så opretholdt det bedre borgerskab især i København en livsstil, der blandt andet betød, at de begyndte at købe kunst til deres private boliger.
Naturen som et åndeligt sted
Malerkunsten havde især fokus på naturen som et åndeligt sted, hvor mennesker kunne møde kræfter, der var større end dem selv. Den danske natur blev malet som storslået og ikke mindst enestående.
Det danske landskab blev malet i utallige motiver, hvor de danske bøgeskove, bondemandens marker og havet fik stor betydning. Formålet med de mange landskabsmalerier var at male naturligt, men ikke nødvendigvis realistisk.
Man malede 'danskheden' og storheden frem gennem danske symboler som bøgetræer, bakker, landbrug, gravhøje og høje vidder. Landskabsmalerier skulle lære alle danskere at elske deres fædreland, trods hårde og svære levevilkår ofte præget af fattigdom, sult og børnedødelighed, At det primært var det bedre borgerskab, der havde adgang til de mange malerier, betød ikke så meget i den danske kunstverden på det tidspunkt.
P.C. Skovgaard
P.C. Skovgaard (1817-1875) er en anerkendt landskabsmaler, der var fascineret af især de danske bøgeskove med høje træer, der strakte deres kroner mod himlen. Mange af Skovgaards malerier viste desuden mennesker, der hyggede sig i hinandens selskab. Det var for at vise fællesskabsfølelsen, som den danske natur kunne give til alle danskere på tværs af sociale klasseskel. Skovgaard var også en dygtig portrætmaler.
J. Th. Lundbye
J.Th. Lundbye (1818-1848) er en national-romantisk billedskaber, der især er kendt for sine landskabsmalerier, der viser det danske, åbne landskab, hvor der er højt til himlen og marker, så langt øjet rækker. Lundbye benyttede sig ofte af nationalsymboler som køer på marken, flyvende svaler og det gule korn, der skulle vise Danmark som et landbrugsland, hvor bonden arbejdede hårdt for at skabe fremdrift og velstand for sin familie og sit land.
Det vigtige for Lundbye var ikke at male realistiske malerier, men at fremhæve det skønne og storslåede ved den danske natur. Lundbye skrev meget dagbog, der i eftertiden har været med til at give et indblik i hans tanker om den danske kunstverden.
J.Th. Lundbye var kendt for sine landskabsmalerier, der viser det danske, åbne landskab, hvor der er højt til himlen og marker, så langt øjet rækker.
De danske bøgeskove fik så stor betydning under romantikken, at bøgen fik status som nationaltræ.